Håbløs og ulykkelig
Vi har braget fælt i dag. Endte med at han råbte af mig, og jeg skreg tilbage, at jeg hader at blive råbt af… Konstruktivt… Jeg græd til sidst, stod der med støvsugeren og hulkede og kunne bare ikke holde op. Fik så dårlig samvittighed, da Spiren kom og krammede mit ben. “Nu skal du ikke græde mere. Jeg gider ikke høre på den larm!” sagde han senere før han gik tilbage til sin computer. Er det bare håbløst dette her? Er det bare
Kilde
