Brudekjoler fra Kennedys

Jeg tror på, at alle piger er en prinsesse inderst inde…

Måske går du ikke og føler dig som en prinsesse til hverdag; når vækkeuret ringer alt for tidligt om morgenen, trafikken driller og pc´en går ned netop den dag, du glemmer at gemme filen undervejs, kan det til tider være lidt svært at bryde ud i sang som en anden prinsesse fra Disney´s verden.

Alligevel tror jeg på (og ser det hver eneste dag), at når vi ifører os silke & taft, tyl & blonder, krystaller & perler, så springer prinsessen i os alligevel frem.
Min drøm for Kennedys er, at du skal føle dig som den prinsesse, du er, inderst inde, og derfor har jeg besluttet mig for at flytte Kennedys til større, mere elegante og yderst romantiske omgivelser.

Allerede nu, hvor du kigger rundt på vores hjemmeside, håber jeg, at du kan mærke prinsessen spire frem, og at du får lyst til at besøge vores romantiske univers med brudekjoler i Sabro ved Århus, hvor her er højt til loftet, møbleret med guld, spejle & krystallysekroner.

Vi har gjort os umage for, at disse omgivelser får dig til at glæde dig endnu mere til den store dag, og derfor har vi indrettet Sabros gamle forsamlingshus, så du som brud får dit helt eget private værelse, hvor du kan slå dig løs i silke og satin.

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment